Legeterapi med børn

Når jeg arbejder med børn har jeg god erfaring med at kombinere samtale med kreative metoder. Det gør jeg bl.a. fordi at det er min oplevelse, at det at være sammen om et fælles tredje, skaber tryghed hos barnet,  samtidigt med at barnet kommunikerer rigtig mange ting ud igennem legen, som fortæller noget om hvad  der fylder følelsesmæssigt ligenu. Det giver et godt afsæt til, på en naturlig måde, at få gang i samtalen.

Her  bruger jeg bl.  klangskålemassage  eller visualisering til musik. Samt sandkasse terapi (sandplay)og /eller tegne terapi.

Jeg arbejder med terapi til børn i alle aldre. Den første samtale er oftest med jer forældre – her fortæller I, hvordan I oplever jeres barn og symptomerne på, at det ikke trives. Jeres barn er til stede ved den første samtale i den udstrækning, det kan lade sig gøre, og afhængigt af dets alder. Ved første samtale fortæller I mig i grove træk jeres barns livshistorie, og hvad I og barnet oplever, I har brug for hjælp til. Herudfra vurderer jeg, hvordan forløbet skal skrues sammen.

Sådan foregår terapi med børn
I nogle tilfælde kan en eller enkelte samtaler, hvor vi taler nye måder at forholde sig til barnets væremåde på, være tilstrækkeligt til at vende en negativ udvikling hos både jeres barn og omgivelserne til en positiv. I disse tilfælde behøver jeres barn ikke direkte at involveres i forløbet.

I andre tilfælde er jeres barn med til første samtale sammen med jer, og vi planlægger her et forløb, hvor jeres barn kommer i individuel terapi.

En voksen at tale med
For nogle børn er det en stor hjælp, ligesom det kan være for voksne, at tale med en uvildig person, som har tavshedspligt, og overfor hvem barnet kan åbne op og tale om det, der er brug for uden at være bange for at gøre nogen kede af det eller bekymrede.

Problemstillinger, jeg har gode erfaringer med i forhold til terapi med børn

  • chok og traumebehandling (fx et barn, der har oplevet indbrud eller været involveret i en ulykke)
  • skilsmisse
  • tab af nærtstående familiemedlem
  • kontakt vanskeligheder
  • skolefobi
  • mobning
  • selvskadende adfærd
  • koncentrations- og opmærksomhedsproblemer
  • særligt begavede børn
  • særligt sensitive børn
  • lavt selvværd
Kontakt mig, hvis du vil vide mere.

 

Sidebar
Skriv til os

Ring til os